Sygepleje i forbindelse med hoftenære frakturer og accelereret patientforløb
Et accelereret patientforløb handler om,
at tilrettelægge et forbedret og effektivt behandlingsforløb for opererede
patienter, hvor der er fokus på information, smertelindring, mobilisering og
ernæring. Det er med henblik på, at patienterne hurtigere kan genvinde
funktionsevnen, hvilket oftest resulterer i kortere indlæggelsestid.
I det accelererede patientforløb er sygeplejerskens opgave og mål, at
forberede den enkelte patient præoperativt gennem tværfaglig formidling om
forløbet, så hans handlingskompetence styrkes. Dermed kan patienten bedre
mestre det postoperative forløb, hvor smertelindring, mobilisering, og korrekt
ernæring er en vigtig forudsætning. [24]
Det kan godt være lidt svært for den udenforstående, at forstå hvorfor det
overordnet er sygeplejerskens ansvar, at patienterne bliver sendt hjem med de
korrekte hjælpemidler. Svaret kan findes i sygeplejerskens virksomhedsområde,
som består af, at udføre sygepleje, at lede- udvikle- og formidle sygepleje.
Den udførende del består bl.a. af sundhedsfremmende og sundhedsbevarende
sygepleje, hvor patienten vejledes og motiveres til en bedre livsstil. Der er
også en forebyggende del, som består af, at vejlede i forebyggelse af
sundhedsproblemer, samt oplysning om konsekvenser og behandling af sygdomme.
Sygeplejersken skal også udføre en behandlende og lindrende sygepleje. Den
behandlende sygepleje omfatter hjælp til, at tilfredsstille de basale behov,
såsom toiletbesøg, mad og drikke, etc., samt sørge for hjælp til de
lægeafhængige- og lægeuafhængige opgaver. Den lindrende sygepleje handler om,
at lindre smerte, og øge velvære ved at trøste, støtte, hjælpe, vise nærvær og
forståelse.
Den udførende del indeholder også den rehabiliterende sygepleje, og det er
bl.a. her sygeplejerskens ansvar for hjælpemidlerne ligger. Det er specielt
pga. de accelererede patientforløb, at det er vigtigt, at de har de rigtige
hjælpemidler, fra det øjeblik de træder ind ad døren. Den rehabiliterende del
indebærer at støtte, vejlede og hjælpe patienten tilbage til et meningsfyldt
liv, samt forhindre eller forsinke funktionstab. Patienterne skal kunne
fortsætte genoptræningen hjemme, og derved forhindre eller mindske
funktionstab. Får de ikke de korrekte hjælpemidler med hjem fra starten, kan
det resultere i immobilitet.
Sygeplejerskens ledende del af sygeplejen består af, at koordinere pleje og
behandling, samt lede og fordele arbejdet. Den formidlende del består af
vejledning, kommunikation, og undervisende opgaver, for patienter, pårørende,
studerende, personale, og elever.
Den udviklende del indebærer, at udvikle og forny viden i takt med den
videnskabelige og samfundsmæssige udvikling. [25]
Når man ser på patienter med hoftenær
fraktur, der bliver udskrevet efter et accelereret patientforløb på 2-5 dage,
så er det vigtigt at patienterne eksempelvis er blevet undervist og trænet i,
at komme ind og ud af sengen selv, at komme på toilettet, i bad, påklæde sig,
og genoptræne.
Alle mennesker har nogle fundamentale behov, og Virginia Henderson nævner
nærmere betegnet 14 basale behov.
- Trække
vejret normalt,
- Spise
og drikke,
- Udskille
kroppens affaldsstoffer,
- Bevæge
sig og beholde en ønskelig stilling (gå, sidde, ligge og skifte stilling),
- Sove og
hvile,
- Vælge
passende tøj samt klæde sig af og på,
- Holde
kropstemperaturen inden for normale grænser ved at justere påklædning og
regulere omgivelserne,
- Holde
kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden,
- Undgå
farer i omgivelserne og undgå at skade andre,
- Kommunikere
med andre og give udtryk for følelser, behov, frygt osv,
- Dyrke
sin tro,
- Arbejde
med noget der giver en følelse af at udrette noget,
- Lege
eller deltage i forskellige former for adspredelse,
- Lære,
opdage eller stille den nysgerrighed, som fører til ”normal” udvikling og
sundhed. [26]
Alle patienter skal kunne klare de mest basale behov før de bliver
hjemsendt, og meget af dette kan i starten kun lade sig gøre ved hjælp af
diverse hjælpemidler. samt plejepersonale.
Ifølge Virginia Henderson er de basale behov er ens for alle mennesker, men
at intet menneske er ens, og at de derfor tolker deres behov på forskellige
måder. Derfor er man i sygeplejen nødt til, at tage udgangspunkt i den enkelte
patient.
Hun mener, det er sygeplejerskens ansvar, at undervise patienten i
egenomsorg, så snart patienten er klar til det. [27]
Hvis patienten er blevet udskrevet efter få dage, er det derfor meget
vigtigt, at de har deres fornødne hjælpemidler, så de kan varetage deres basale
behov. Før man begyndte at anvende accelerede patientforløb, havde
sygeplejersken tit op til 14 dage til at sikre rehabilitering af patienten, men
nu er sygeplejersken nødt til at sikre, at patienten kan varetage den del af
sygeplejen i eget hjem.
Her er det dog vigtigt at have i mente, at det kræver en bred tværfaglig
indsats, at gennemføre dette. Både sygeplejersker, social- og
sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, hjemmepleje, visitator,
og ikke mindst patienten selv, er med til at sikre et godt patientforløb, men
det er sygeplejersken der har det overordnede ansvar.
Sygeplejerskens unikke funktion er at hjælpe patienten til at genvinde sundhed. På ortopædkirurgisk afdeling anvendes hjælpemidler så patienten kan lære at mobilisere sig.
Sygeplejerskens unikke funktion er at hjælpe patienten til at genvinde sundhed. På ortopædkirurgisk afdeling anvendes hjælpemidler så patienten kan lære at mobilisere sig.
"Sygeplejerskens unikke funktion er at
bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme
eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han eller hun
ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller
viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt
at blive selvhjulpen." ([28], p. 14)
Hvis man tager udgangspunkt i Orems omsorgsteori, handler det om at styrke
den enkelte patients egenomsorg, der i vores case er truet af hoftenær fraktur.
Det ses som en vigtig sygeplejeopgave, at kompensere for det patienten ikke
selv er i stand til, i forhold til egenomsorgsbehov.
En hoftenær fraktur er en ressourcekrævende lidelse, der medfører forringet
livskvalitet, samt forringelse af patienternes egenomsorg - de har sværere ved
at varetage de funktioner, der er nødvendige for at leve og overleve.
Ved et accelereret patientforløb kræver
det mere af patienterne ift. ernæring og genoptræning m.m. Hvis ikke patienten får den nødvendige sygepleje, og ikke føler en sammenhæng i
forløbet, vil det kunne fører til passivitet. Det vil sige, at de ikke selv
tager initiativ til handling.
Under og efter en indlæggelse er behovet
for egenomsorg stort, mens kapaciteten er lille. I sådanne tilfælde vil der
ifølge Orem både være behov for den kompenserende sygepleje, den delvist
kompenserende sygepleje, samt den støttende og vejledende sygepleje. Dette
indebærer også tilrettelæggelse af et støttende miljø, herunder også korrekte
hjælpemidler. Orem klassificerer sygeplejehandlinger i fem kategorier: Handle
for andre, vejlede andre, støtte fysisk eller psykisk, skabe et terapeutisk
miljø og undervise. Målet med sygepleje er, at styrke patientens evne til selv
at varetage ovennævnte handlinger, under og efter et givent sygdomsforløb. [29]
Empowerment spiller også en stor rolle
under accelererede patientforløb. Det går ud på, at se patienten som det hele
menneske, ikke kun sygdommen, og det handler om ressourcer frem for svagheder.
Empowerment betyder magt, kraft og styrke til at handle, og har til formål at
udvikle viden, færdigheder og selvindsigt hos patienten, så han bliver i stand
til at tage ansvar for egen tilværelse, og gennemføre de nødvendige
forandringer. Patienten ses som problemløseren, og ekspert i eget liv.
Empowerment-tilgangen handler for den
sundhedsprofessionelle om at:
- dele ud
af vores viden som konsulent - i stedet for at være ekspert.
- alt
foregår i samarbejde med patienten, så dette ikke foregår over hovedet på
dem – men i samråd og samarbejde.
- alle
tiltag sker på patientens præmisser, da de er ekspert i eget liv.
- der
bliver stillet spørgsmål og hjulpet til med, at identificere muligheder,
valg og konsekvenser af eventuelle handlinger - i stedet for, at give svar
og finde løsninger.
- udfordre og støtte - i stedet for at ”beskytte” –
men i stedet finder små delmål, som de med succes kan opnå. [30]
Ud fra Katie Eriksson opdeling i sygdoms,
pleje og livslidelse, har patienter med en hoftenær fraktur pådraget sig en
sygdomslidelse, idet de oplever store begrænsninger der påvirker deres
livskvalitet. Patienternes tilværelse er begrænset pga. smerter, isolation pga.
nedsat fysik m.m. Det bliver omdrejningspunkt for deres hverdag, derfor er der
belæg for at sige, at de lider af en livslidelse forårsaget af bla. deres
sygdomslidelse. Det påvirker deres livssituation, og er en trussel mod hele
deres eksistens, da aldersgruppen oftest er ældre mennesker over 75 år, som har
svært ved, at genfinde den samme fysik som før indlæggelsen.
Dødeligheden er større i denne målgruppe,
da det påvirker kroppen at være immobil selv i kortere perioder, det giver
flere komplikationer. Det kan give en følelse af tab af identitet, og patienter
kan føle sig fanget i egen krop, da det begrænser dem fysisk, psykisk og
socialt.
Derudover ser vi, at plejelidelse også er et relevant problem hos denne
patientgruppe.
Hvis sygeplejersken, og andre plejepersoner, kun ser og behandler
patientens sygdom, er patienterne i kraft af deres passivitet i fare for
plejelidelse.
Det er vigtigt, at se det hele menneske og livslidelsen, samt behovet for
værdighed og individuel pleje. Al lidelse skal afhjælpes/lindres i et
accelereret patientforløb, og man skal som sygeplejerske være nærværende,
motiverende, ærlig og give den enkelte patient håb. [31]
Hvor effektivt er et accelereret patientforløb?
Undersøgelser viser, at der bliver
foretaget ca. 7000 hoftenære frakturer om året i Danmark. Accelererede
patienter er indlagt max. 5 dage, hvor ikke accelererede patienter er indlagt
op til 14 dage. Patienter der udskrives hurtigere til eget hjem, plejehjem,
ældrebolig m.m. oplever færre komplikationer og sjældent genindlæggelser, samt
uændret behov for hjemmehjælp efter udskrivelsen. [32]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar