Materiale

Information, samtykke og selvbestemmelse:

Sundhedslovens regler om retsstilling går ud på at patienterne  bestemmer over sig selv. Der er ingen behandling der må påbegyndes eller fortsættes, hvis patienterne ikke er informeret om det og har givet samtykke til behandlingen. Sundhedspersonalet skal altid informere patienterne omkring forløbet, så de selv kan være med til at bestemme, hvad der skal ske. Den information patienterne får, ligger til grunde for hvordan patienterne ser sin selvbestemmelsesret. 

Samtykke skal være klart og tydeligt, og skal være givet til den enkelte patients behandling. Samtykke kan gives mundtligt, hvis oplysningerne videregives til brug af behandling, men det skal noteres i jorunalen. Hvis personlige oplysninger skal videregives til andre formål end bahandlingen, skal der være skiftelig samtykke fra patinterne.

Patienterne har altid ret til at få af vide, hvordan deres helbredstilstand er og om hvilke behandlingsmuligheder der findes for dem. Derudover har de også ret til at få af vide, hvilke komplikationer samt bivirkninger der kan forekomme under behandlingen. Helbredstilstanden og behandlingsmulighederne skal bestå af alle relevante oplysninger om forebyggelse, behandlings og plejemuligheder der er. De sundhedspersoner der har patienterne i behandling, har pligt til at informere patienterne. Som sundhedspersonale skal vi informere patienterne uanset om de har bedt om oplysningerne. 

Det er vigtigt, at vi bruger samtykke, når vi skal ud og lave et interview med patienter. Vi skal fortælle hvad vores opgave går ud på, hvem vi er og hvad vi vil bruge deres svar til. Inden vi går i gang med spørgsmålene, er det vigtigt at fortælle patienterne, at de selvfølgelig er anonyme og at der ikke bliver videregivet nogen personlige oplysninger om patienterne. Vi har fået samtykke til at bruge patienternes svar på bloggen. [17]

Tirsdag d. 25/03 - 2014

Vi har ingen taget kontakt til kørselskontoret for at få et mere uddybende svar på vores spørgsmål vedrørende transport af hjælpemidler. Vi har igen haft fokus på telefon interviewet, og overvejet vores spørgsmål. 

Kørselskontoret

• Hvilke forslag har i til forbedringer af transport af hjælpemidler fra sygehuset? I Januar 2011 blev kørselskontorerne fra hver kommune, slået sammen til et kørselskontor for hele Region Nordjylland. Derfor vil det være en forbedring, at reglerne og metoderne for transport af hjælpemidler fra sygehusene bliver ens i hele regionen, nu hvor kørselskontorerne er slået sammen. Derfor ville det være en fordel, hvis alle sygehuse i regionen f.eks. brugte Hjælpemiddel Centralen, når hjælpemidler skulle transporteres. Hjælpemiddelcentralen er nemmere, når der skal transporteres mange hjælpemidler. Det er på kørselskontorets to-do liste, at få indført, at Hjørring får en aftale med Hjælpemiddelcentralen, da der er meget fokus på, at det bliver ens i hele regionen. Men derfor skal hver afdeling på de forskellige sygehuse stadig stramme op ang. at få bestilt den rigtige transport.

Fredag d. 21/03 - 2014

Vi har talt med ortopædkirurgisk sengeafsnit på Aalborg Sygehus, for at finde ud af, hvordan transport af hjælpemidler fungerer ved dem. Da vi ved fra kørselskontoret, at Aalborg Sygehus bruger et andet fragtfirma til transport af hjælpemidler end Hjørring gør. Vi ville høre om det fungere bedre hos dem og om der opstår eftersendelse af hjælpemidler.Vi har også talt med Brønderslev Neurorehabiliteringscenter (BNC) angående huskeliste til patienter. En fra gruppen har været i praktik på BNC, derfor ved vi, at de bruger en huskeliste, når patienter skal på hjemmebesøg. Vi kontaktede dem, for at få deres mening omkring brugen af huskelisten, derfor stillede vi dem korte og præcise spørgsmål. Da de begge er telefon interviews, satte vi fokus på at samtalerne skulle være korte (da vi ringede i arbejdstiden), og vi skulle være imødekommende, lyttende og forstående. 

Ortopædisk kirurgisk sengeafsnit på Aalborg Sygehus

• Hvem kontakter i når i bestiller kørsel af hjælpemidler? Vi kontakter kørselskontoret, hvorefter de kontakter Hjælpemiddelcentralen.
• Hvad gør i hvis hjælpemidlerne skal eftersendes? Hvis hjælpemidlerne skal eftersendes, ringer vi efter pårørende. Dog er det kun noget vi oplever sjældent. 

Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

• Har i en huskeliste over de hjælpemidler og ting som patienterne skal have med hjem fra sygehuset? Ja, vi har en huskeliste, som gør det nemt og let at huske alle de ting, som patienterne skal have med hjem fra sygehuset. Det er en huskeliste som sygeplejerskerne udfylder - Det tager kun 2-5 min. at udfylde den. 
• Hvordan synes i, at huskelisten fungerer for jer? Den fungerer rigtig godt og vi bruger den meget. 

Torsdag d. 20/03 -2014

Vi har sendt en mail til afdeling 107/108, hvor vi har stillet nogle spørgsmål, dog kunne vi ikke få et konkret svar, da opgaven snart skal afleveres og det vil tage for lang tid at finde svar på. Vi har valgt at stille afdelingen nogle spørgsmål for at få et overblik over de ting vi ikke kan finde svar på. 

Hej ………,

Det går fremad med vores opgave, men vi har lige et par spørgsmål i forbindelse med vores research, som vi ikke helt kan finde svar på. Vi håber du har tid til at hjælpe med svar.

Vi har gennem kørselskontoret fået at vide, at det kun er Hjørring sygehus der (gennem kørselskontoret) bruger NT til at kontakte taxa til at få transporteret hjælpemidler ud til patienten.  Alle andre kommuner i region Nordjylland bruger hjælpemiddelcentralen.

Kender du grunden hertil?

Vi har lige været i kontakt med NT, som rent faktisk har netop vores problemstilling på dagsordenen, da dette er et stort problem hos dem, men de oplever det kun fra afdeling 108 i Hjørring.

De fortalte at afdeling 108 bruger NT i stedet for hjælpemiddelcentralen, fordi de på den måde kan spare momsen på transporten, men at NT og TAXA har slet ikke kapaciteten til at transportere de store hjælpemidler.

Kan du finde ud af om besparelse af momsen er en af grundene til at 108 bruger NT?

I snakker om at det er dyrt at eftersende tingene, men hvem holder styr på regnskabet? Og tages pengene fra jeres afdelingsbudget?

Vi har også snakket med ergoterapien, som foreslår et fælles rum til hjælpemidler uden for terapien, med en tavle med oversigt over de hjælpemidler patienterne skal med hjem. Det vil give et bedre overblik og mindre forvirring for personale, pårørende og taxachauffører. Hvem skal vi servere sådan et forslag for, for at det vil blive taget op til overvejelse? Evt. som forslag til forbedring når højhuset skal renoveres?!

Torsdag d. 20/03 - 2014

Vi har talt med kørselskontoret  og Nordjyllands trafikselskab, da vi gerne vil tale med dem omkring transport af patienter og hjælpemidler. Vi har taget kontakt til kørselskontoret og Nordjyllands trafikselskab da afdelingen fortalte at de kontakter dem, for at bestille transport. Vi tog kontakt til kørselskontoret og Nordjyllands trafikselskab over telefon interview, hvor vi har gjort af overvejelser at det ikke skulle være et langt interview, da vi ved de har travlt. Derfor brugt vi korte og konkrete spørgmål, så vi var sikker på at få svar. Vi har tænkte over at vi ikke skulle være angribende eller få dem til at føle sig fremstilt. 

Kørselskontoret

• Når sygehuset ringer til jer, ang. transport af patient og hjælpemidler – hvordan formidler i det til taxachaufførerne? Når sygehuset ringer til kørselskontoret, kontakter kørselskontoret NT igennem et IT-program. Hvorefter NT får bestillingen fra kørselskontoret igennem IT-programmet Planeten. Herefter får chaufførerne automatisk besked. Det er kun Sygehus Vendsyssel som bruger NT til transport af hjælpemidler. De andre kommuner i Region Nordjylland bruger Hjælpemiddelcentralen til at transportere hjælpemidlerne fra sygehuset og hjem til patienten.
• Hvem kontakter i når hjælpemidlerne skal transporteres fra sygehusene? Hvis det er Sygehus Vendsyssel afdeling 107 og 108 kontaktes NT hvorefter at NT planlægger kørsel. Hvis det f.eks. er Aalborg Sygehus kontakter vi Hjælpemiddelcentralen, hvorefter Hjælpemiddelcentralen henter hjælpemidlerne. NT kontaktes kun når hjælpemidler skal fragtes fra Sygehus Vendsyssel. 
• Ligger i vægt på at sende den rette taxa, så der er plads til både patient og hjælpemidler? Ja, kørselskontoret ligger vægt på at sende den rette taxa. De skriver informationerne ind i IT-programmet. Informationerne får de fra sygeplejerskerne.
• Hvem betaler for kørsel? Afdelingen på Sygehus Vendsyssel betaler for alt kørsel og  eftersendelse af hjælpemidler i taxa. 
• Hvilke taxaselskaber bruger i til kørsel? Kørselskontoret kontakter NT, hvorefter NT kontakter forskellige taxaselskaber.

Nordjyllands trafikselskab

• Når kørselskontoret ringer til jer, ang. transport af patient og hjælpemidler fra sygehus – hvordan formidler i det til taxachaufførerne? NT får kørselsbestillingen fra kørselskontoret igennem IT-programmet Planeten. Her kan NT se hvilken patient der skal med og hvor patienten skal hen. Derudover kan de også se hvilke hjælpemidler patienten skal have med hjem fra sygehuset. Chaufførerne har skærme i taxaerne hvor de kan se alle informationerne og deres ruter for dagen. Chaufførernes ruter kan løbende ændres – dette opdateres automatisk. Når chaufføren sætter sig ind i taxaen, trykker han start på skærmen, og skærmen viser hans rute. Når ruten er slut, trykker han start igen og sådan fungere det indtil chaufføren har fri. Chaufføren har ofte flere patienter og hjælpemidler han skal have med på en rute, for at spare tid og penge.
• Ligger i vægt på at sende den rette taxa, så der er plads til både patient og hjælpemidler? Ja, NT ligger vægt på, at det er den rigtige taxa der bliver bestilt til sygehuset. IT-programmet Planeten bestiller automatisk den rette taxa. Men fejlen kan opstå, når chaufføren kommer frem til sygehuset, og at der er for mange hjælpemidler i forhold til den plads der er i NT’s taxaer. NT oplyser også, at det kun er i Hjørring de får lov til, at have hjælpemidler med i taxaen, da de andre kommuner i regionen bruger et andet system. Dog informerer NT om, at selvfølgelige kan der ske fejl fra deres side. 
• Hvem betaler for kørsel? NT oplyser, at kørselskontoret har nogle regler som skal følges ang. hvem der betaler for kørselen. Chaufførerne kan se på skærmene i taxaerne om patienterne selv skal betale for kørslen eller om sygehuset skal betale. Hvis patienterne selv vælger et andet sygehus, skal patienterne selv betale for kørslen.
• Hvilke taxaselskaber bruger i til kørsel? Taxaselskaberne er oplyst på NT’s hjemmeside. NT giver bud på kørsel indimellem.
• Hvis nu at sygehuset ringer og bestiller kørsel til både patient og store hjælpemidler, og der så kommer en taxa som ikke har plads nok til det – hvem skal så betale for det? Sygehuset skal betale for kørslen, men NT prøver, at finde en taxa hurtigst muligt, for at rette op på fejlen.
• Hvilke forslag har i til forbedringer? En forbedring kunne f.eks. være, at kørselskontoret bestiller en kørsel til patienten, og en separat pakketur til hjælpemidlerne. På denne måde, vil der undgås, at der opstår fejl. En anden forbedring kunne evt. være, at hjælpemidlerne hentes af et firma, som har plads i bilerne til hjælpemidlerne. Men på denne måde kan momsen ikke spares. Sygehuset sparer momsen, ved at sende hjælpemidlerne med en taxa. Alt dette er oppe og vende på ledelse niveau, for at komme til bunds i dette problem. Da problemet fylder meget både for sygehuset, kørselskontoret og NT. Ellers skal hjælpemidlerne fragtes på samme måde som i de andre kommuner i Region Nordjylland, som bruger Hjælpemiddelcentralen. NT oplyser, at de ikke har mulighed for at have alle hjælpemidlerne med, når der bliver bestilt en almindelig taxa til patient og få hjælpemidler, som f.eks. kørestol eller rollator, da taxaerne ikke er indrettet til mange og store hjælpemidler imens der er patienter i taxaen. Hvis taxaen evt. skulle bremse hårdt op eller køre galt, ville alle de ekstra hjælpemidler, som der ikke er plads til, vælte rundt i taxaen og gøre det hele meget værre. Derfor påpeger NT, at det ville være for farligt, at tage ekstra hjælpemidler med i taxaen, som der ikke er plads til. Derfor vælger NT ikke at tage de ekstra hjælpemidler med og foreslår, at der sendes en ny taxa med plads til alle hjælpemidlerne. 

Mandag d. 17/03 - 2014

Vi har taget kontakt til ergoterapeuterne, fordi det er dem der finder ud af hvilke hjælpemidler patienterne skal bruge, når de kommer hjem fra sygehuset. Vi har formuleret nogle spørgsmål ang. hjælpemidler og processen ved udskrivelse af patienten. Vi har ville høre hvordan de oplever det tværfaglige samarbejde og kommunikation imellem dem og sygeplejerskerne. Vi synes det er vigtigt ikke kun at have det sygeplejefaglige perspektiv, da det også er ergoterapeuterne der er en del af processen. 

Mødet med ergoterapeuten:

• Hvad er jeres opgave ved udskrivning af patienter? Snakker med patienten om hvilke hjælpemidler de skal bruge på sygehuset og i hjemmet.
• Hvordan er proceduren for at udskrive patienter? Når ergoterapeuten har snakket med patienten omkring hjælpemidlerne, har de ikke mere med patienten at gøre, med mindre behovet for hjælpemidler skal ændres.
• Hvor oplever i at det går galt når patienterne ikke får deres hjælpemidler med hjem? Det eneste tidspunkt ergoterapeuten oplever det går galt, er når hjælpemidlerne ikke afhentes inden kl 15, uden at der bliver informeret om det.
• Hvem sørger for at hjælpemidlerne kommer op på afdelingen til patienten?Ergoterapeuten må ikke aflevere de store hjælpemidler oppe på afdelingen. De mener det er pga. at hjælpemidlerne vil fylde for meget, da der i forvejen findes hjælpemidler på afdelingen til brug under indlæggelsen. De kan i stedet afhentes ved ergoterapeuten inden kl. 15, eller ved informationen fra kl. 15, efter aftale.
• Har i et ansvar for at hjælpemidlerne kommer med patienten hjem? De har et ansvar for at stille der rigtige hjælpemiddel frem til patienten, men det er patientens eget ansvar at få det med hjem.
• Hvordan oplever i samarbejdet er mellem hjemmeplejen og ergo? Ergoterapeuten kontakter hjemmeplejen hvis de har spørgsmål angående faste hjælpemidler i hjemmet, som patienten ikke kan svare på. Det er et samarbejde de er godt tilfreds med.
• Hvordan oplever i samarbejdet er mellem sygeplejersken og ergo? Ergo oplever samarbejde med sygeplejersken som godt fungerende. Der snakkes meget om patientforløbet, og sygeplejerskerne er gode til at følge op på ergos træningsplan for patienten.
• Hvor tror i fejlen opstår, når hjælpemidlerne ikke komme med hjem? Ergo mener fejlen opstår enten ved at hjælpemidlerne bliver afhentet efter kl. 15, eller pga. fejl ved taxachaufføren. Enten får han ikke besked om hvilke hjælpemidler der skal med, eller så har han ikke nok plads i bilen.
• Har i nogen forslag til hvordan man kan afhjælpe problemstillingen? Ergo vil foreslå et afhentningsrum uden for terapien, hvor alle hjælpemidlerne bliver placeret, derved undgår man forvirring omkring to forskellige afhentning steder. En informationstavle hvor sundhedspersonale, taxachaufføren og pårørende kan finde information om patienten, hjælpemidler, afhentningstidspunkt, samt anden vigtig info. (ikke personlig)

Mandag d. 17/03 - 2014

Vi har kontaktet tre forskellige udekørende hjemmepleje, hvor vi har sendt nogle spørgsmål vedrørende hjælpemidler. Vi har kontaktet udekørende fordi vi vil høre deres perspektiv af vores problemstilling. Vi vil høre om de oplever hjælpemidlerne ikke kommer med hjem til patienterne. Vi har både haft åben og lukket spørgsmål, da vi skulle have nogle konkrete svar. Vi har sendt spørgsmålene over mail, og derfor har vi gjort store overvejelser angående opstillingen, så det er nemt og overskueligt. Vi forklarede hvad vores problemstilling gik ud på, hvem vi er og hvad det skal bruges til. Her er det vigtigt at det er anonymt så de ikke føler sig fremstilt. Vi har fået tilladelse til at offentligøre det håndskrevet materiale fra hjemmepleje 3. Materialet er fra et møde, hvor både SSH'er, SSA'er og andre fra plejen deltog. 

Spørgsmål til hjemmeplejen 1, 2 og 3 

• Hvor tit oplever i at I mangler de hjælpemidler i hjemmet, efter en patient er blevet udskrevet?
• Hvad er jeres opgave hvis hjælpemidlerne mangler?  Og hvem kontakter i?
• Hvordan oplever i samarbejdet mellem sygehuset og hjemmeplejen når en patient skal udskrives?
• Oplever i at sygehuset tager højde for hvornår på dagen patienten bliver udskrevet (ved vagtskift)?
• Hvilket kommunikationssystem bruger i når I skal have kontakt med sygehuset?
• Hvor tror i der sker fejl når hjælpemidlerne ikke kommer med hjem i hjemmet? Og kan i gøre noget for at forhindre dette?
• Har i nogle forslag til forbedringer så der ikke kommer til at mangle de hjælpemidler der er behov for? 

Hjemmepleje 1 

Det er ikke så tit vi oplever der ikke er sendt hjælpemidler med fra sygehuset. Det eneste der kan være er at hjemmet ikke helt er godt at komme tilbage til, men det er jo ikke nemt at se fra sygehuset. Hvis der skulle ske der ikke er hjælpemidler med hjem, kontakter vi vores depot med hjælpemidler.

Jeg synes der er en fin vejledning når patienterne og hjælpemidlerne kommer fra sygehuset ellers har vi vores sygeplejerske. Hvis ikke sygeplejersken kan svare på vores spørgsmål ringer vi til sygehuset. Det er nogle gange patienterne bliver udskrevet på et sjovt tidspunkt, men vi bliver altid informeret. Men jeg synes vi har en god kontakt med sygehuset.

Hjemmepleje 2 

Vi oplever en gang imellem at hjælpmidlerne ikke er kommet med hjem, men dette er sjældent. Hvis ikke de nødvendige hjælpemidler er kommet med hjem, kontakter vi visitatoren. Det er for det meste om middagen eller eftermiddagen patienterne bliver udskrevet, og det fungere fint. Når vi skal have kontakt til sygehuset, kontakter vi vores sygeplejerske som ringer til sygehuset. 

Hjemmepleje 3

Mandag d. 17/03 - 2014

Sygehus Vendsyssel afdeling 107/108

Mandag d. 17 var vi på Sygehus Vendsyssel afdeling 107/108. Vi tog op på afdelingen for at høre om hvordan en undskrivelse af patienter og hjælpemidler forgår. Der snakkede vi med en sygeplejerske og plejepersonale som svarede på vores spørgsmål. Vi har overvejet vores spørgsmål, og brugte en del tid på at formulere åben spørgsmål. Derefter snakkede vi med to patienter, som gav sammentykke til, at vi godt måtte bruge det i vores opgave (der var kun mulighed for at snakke med to patienter på afdelingen). Angående patienterne var det vigtigt vi var imødekommende, venlige, lyttende og viste dem respekt. Det er vigtigt for os at sygeplejersken og patienterne føler sig trykke ved os, og ved vi ikke videregiver personlige oplysninger. Vi har fået samtykke og underskrift til at vi må bruge deres svar på spørgsmålene i denne opgave. 

Spørgsmål til sygeplejersker:

• Hvor tror i at fejlen opstår, når patienten ikke får sine hjælpemidler med hjem?Sygeplejerske: Hun mener, at fejlen kan opstå i den sms som chaufførerne modtager, da der ikke altid er plads nok i sms’en til hele teksten. Hun mener også, at fejlen kan opstå når de tager kontakt til kørselskontoret, da kørselskontoret har kørsel fra hele regionen. Området for taxakørsel er i hele regionen og derfor kan taxaen komme langt væk fra og så er det ikke altid, at de kender sygehuset så godt. Et andet plejepersonale: Mener at fejlen kan opstå, når mange af patienterne er indlagt på sygehuset over kort tid, samt manglende information til chaufførerne angående hvilke hjælpemidler patienterne skal have med hjem fra sygehuset.
• Hvad er proceduren når en patient skal udskrives? Når patienten har været indlagt i cirka 48 timer, går sygeplejerskerne ind og skriver i TSM (kommunikation mellem sygehuset og kommunen) hvor i de skriver hvilke hjælpemidler patienten skal bruge og have med videre fra sygehuset. Sygeplejerskerne har hele tiden kontakt til ergoterapeuterne ang. hjælpemidler. Når der er skrevet i TSM og patienten skal udskrives ringer sygeplejerskerne til kørselskontoret, hvor efter kørselskontoret får kontakt til chaufførerne. På udskrivelsesdagen henter chaufføren patienten, samt hjælpemidler og køre dem hjem. Er det inden kl. 15.00 står hjælpemidlerne ved ergoterapeuterne og efter kl. 15.00 står hjælpemidlerne i informationen. Hvis hjælpemidlerne af en eller grund ikke er kommet med patienten hjem, bliver de eftersendt i taxa hurtigst muligt, så patienten ikke mangler hjælpemidlerne.
• Når patienten udskrives, hvem har så ansvaret for at patienten får sine ting med hjem? Sygeplejerske: Hun mener, at sygeplejerskerne har ansvaret, dog mener hun, at alle burde have en del af ansvaret.
• Hvornår på ugen bliver patienter hyppigst udskrevet? Patienterne bliver hyppigst udskrevet mandag og fredag – ellers hurtigst muligt.
• Hvad gør I, i forhold til patienter der f.eks. har demens, som skal udskrives?Proceduren er den samme for patienter med demens.
• Hvornår bestiller sygeplejersken kørsel, og hvornår gør hun ikke? Sygeplejerskerne bestiller ALT kørsel, og de oplever ikke, at det er patienterne der selv bestiller kørsel. En gang imellem kan det være, at pårørende henter patienterne, men så har patienterne kun få hjælpemidler, som de skal have med hjem. Sygeplejerskerne på afdelingen informerer de pårørende om hvilke hjælpemidler patienterne skal have med hjem og om hvor hjælpemidlerne står henne.
• De patienter som selv bestiller transport, og glemmer hjælpemidlerne, hvordan kommer hjælpemidlerne efterfølgende hjem til patienten? Sygehuset betaler for taxa så hjælpemidlerne kan blive eftersendt i taxa til patientens hjem. Dog er det sjældent, at patienterne selv bestiller kørsel.
• Hvis det nu er sygeplejersken som bestiller kørsel, og glemmer at fortælle chaufføren, at der er hjælpemidler som skal med patienten hjem. Hvis ansvar er det så, at hjælpemidlerne kommer frem til patienten? Sygeplejerskerne har ansvaret for at hjælpemidlerne bliver eftersendt i taxa og sygehuset betaler jo taxaen til hjælpemidlerne.
• Udskrivelse samtale - laver i en tjekliste som patienterne kan få med ang. ting de skal huske at have med hjem? Sygeplejerskerne har ingen tjekliste på afdeling, men de skriver selv en liste i hånden, over ting som patienterne skal huske at få med hjem f.eks. medicin, briller, osv. Men patienterne få ikke en huskeliste selv.
• Hvor ofte bliver hjælpemidlerne eftersendt i taxa? Sygeplejersken mener, at det sker ugentligt at hjælpemidlerne bliver eftersendt i taxa, og at det er meget stort problem, som skal gøre noget ved.
• Hvad kan man gøre anderledes? Evt. at sygeplejerskerne kan få adgang til ergoterapien, for at få adgang til patienternes hjælpemidler efter kl. 15.00. Derudover synes hun, at det ville være smart og meget lettere, hvis hjælpemidlerne kun stod i et rum, så der ikke var så meget forvirring over det.

Spørgsmål til patienter:

•  Får du nok informationer omkring de hjælpemidler i skal have med hjem? 

Patient 1: Patienten mente, at hun havde fået nok information omkring hjælpemidler, hun tror, at fejlen opstår, når at der ikke er nok plads i en taxa til hjælpemidlerne. Hun mener også, at det kan gå galt, fordi man er rigtig glad når man skal hjem fra sygehuset og derefter ikke tænker over, at man skal have hjælpemidlerne med hjem. Når hun skal udskrives vil hun være mere opmærksom på at få hjælpemidlerne med hjem. Hun har været kørestolsbruger over længere tid, og har oplevet flere gange, at der ikke har været plads i taxaen til blandt andet kørestol, hvor hun så skulle vente på ny taxa. 
Patient 2: Patienten mente, at hun havde fået nok information fra både sygeplejersker og ergoterapeuter omkring hvilke hjælpemidler hun skal bruge og have med hjem. Dog kunne hun ikke lige svare på om de husker hjælpemidlerne, når hun skal udskrives.