Arbejdsproces

Innovation:

I Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi, defineres Innovation som: Udvikling af en ny idé, og dens realisering i praksis.(...).Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse.”   [12]
Formålet med innovation er, at man ikke ved hvor man ender. Man skal turde, at gå i en anden retning, end man umiddelbart havde tænkt, og man skal være åben for helt nye produkter. Derudover være nysgerrig, og se ud over fysiske og rationelle begrænsninger.
Men for at det skal have en reel værdi,  skal resultatet være muligt at producere, skabe og gennemføre. Derfor er det lige så vigtigt, at man kan indsnævre og indsamle viden, så man konkret kan komme frem til, hvad der er behov for, og hvad man vil fokusere på.


Innovationsslangen:












I vores arbejdsproces skal vi bruge innovationsslangen, hvilket er en struktureret innovationsproces, der sikre brugerindsigt og brugerinvolvering i udviklingsprocessen.
Innovationsslangen består af 5 faser:
Fase 1 - Fastsæt ambitionsniveau.
Fase 2 -”Innovation begins with an eye”, Research.
Fase 3 - Kategorisering og analyse.
Fase 4 - Konceptudvikling og design.
Fase 5 - Test og prototyping.  [13]  

Fase 1 – Forventningsafklaring/Fastsættelse af ambitionsniveau:
I fase 1, skal vi afdække ambitionsniveauet for vores innovationsproces. Vi skal bestemme hvilke områder vi vil arbejde med, og på hvilket niveau vi vil arbejde på.
Det er vigtigt at man i gruppen får lavet en forventningsafklaring. Vi skal finde ud af, hvad vi forventer af vores gruppearbejde, og hvad vi vil opnå med den info vi får. Vi skal blive enige om, hvor langt vi vil gå med produktet, og den info vi får samlet sammen, og hvor bred vores  fokus skal være i processen.


Innovation findes på 3 niveauer. Niveau 1 er Inkrementel innovation, hvor man tager udgangspunkt i, og tilpasser et allerede kendt produkt/service. Niveau 2 er Rekonfigureret innovation, hvor man ændrer et allerede kendt produkt/service, og gør det mere unikt gennem uddybet brugerindsigt. Niveau 3 er Radikal innovation, hvor man udvikler et helt nyt produkt/service.   [14]
Vi tager udgangspunkt i niveau 1. Hvor vi skal være åbne overfor nye ideér og tiltag, men vi vil som udgangspunkt gerne finde frem til hvor problemet opstår, i forbindelse med at hjælpemidlerne ikke altid kommer med patienten hjem. Derudover vil vi gerne finde frem til hvem der har ansvaret for, at hjælpemidlerne kommer med patienten hjem, uanset hvor problemet opstår.
Vi er enige om, at vi er nødt til, at forstå og lokalisere problemet, for at kunne gå i gang med problemstillingen, og evt komme frem til et løsningsforslag, eller to til slut. Vi er åbne overfor at uddelegere opgaverne i gruppen, hvis det kan hjælpe os til at nå mere, og få mere ud af processen.


Fase 2 - ”Innovation begins with an eye”, Research


I fase 2, skal vi finde frem til hvad brugerens uudtalte behov er. Vi skal finde frem til, hvilke metoder vi vil bruge i vores research, for at skabe et fundament at innovere ud fra. [15]
Vi er kommet frem til, at de kvalitative undersøgelser er relevante i vores research. Denne metode giver os mulighed for en mere personlig kontakt, da vi gerne vil i kontakt med mange forskellige faggrupper. Vi vil lave telefoninterviews, og maile spørgsmål til specifikke faggrupper, for at få et billede af hvordan processen forløber inden for de forskellige områder.
Vi ser det relevant, at kontakte sygeplejerskerne på afdeling 107 og 108, patienterne på afdelingerne hvis muligt, ergoterapien, hjemmeplejen, kørselskontoret, Nordjyllands Trafikselskab/taxa, og hjælpemiddelcentralen. 


Fase 3 - Kategorisering og analyse


I fase 3, skal vi indsamle og analysere den information, vi har fået ud af vores research i fase 2. Målet er, at danne et overblik over mønstrene i brugerens handlinger, valg og præferencer. [16]



Vores formål er, at danne et klart billede af, hvilke roller de forskellige faggrupper spiller i udskrivelsesprocessen, og ved hjembringelse af hjælpemidlerne. Når vi har fået analyseret og kategoriseret indsamlet information og data, vil vi kunne fremhæve de forskellige problematikker i vores problemstilling. Dette vil give os en mulighed for, at arbejde med eventuelle forslag til forbedring.


Vores udbytte og analyse af fase 3:


Efter at have samlet informationen fra spørgeskemaer og interviews, er vi kommet frem til følgende:
  • Det er kun Sygehus Vendsyssel, der ikke bruger hjælpemiddelcentralen.
  • Efter kørselskontorets sammenlægning i januar 2011, vil kørselskontoret gerne have ens procedurer for sygehusene i region Nordjylland, i forhold til transport af hjælpemidler fra sygehusene til den udskrevne patient.
  • Det er som udgangspunkt sygeplejerskerne der bestiller transport. Dette sker gennem kørselskontoret, som kontakter Nordjyllands Trafikselskab, der herefter sender en taxa. Den samme procedurer foretages ved eftersendelse af glemte hjælpemidler. Regningen fremsendes herefter til afdelingen.
  • Nordjyllands Trafikselskab (NT) har ikke kapacitet til at fragte hjælpemidler. Både pga. sikkerhed og pladsmangel.
  • Taxachaufførerne tager kun de hjælpemidler med, som der er plads til i taxaen, resten må eftersendes. Normalt er der kun plads til patienten, og kørestol eller gangstativ.
  • Hjælpemidlerne står i ergoterapien, som lukker kl.15:00 hver dag. Ved afhentning efter kl. 15:00, skal ergoterapeuterne informeres herom, så de kan afleverer hjælpemidlerne i informationen på Sygehus Vendsyssel. Glemmer afdelingen at informere om senere afhentning, kan hjælpemidlerne først afhentes næste dag.
  • Ergoterapeuterne må ikke udlevere de store hjælpemidler på afdelingen, da der allerede findes store hjælpemidler. De ekstra hjælpemidler vil optage for meget plads, og derfor skal de  afhentes af patienten selv ved udskrivning.
  • Rummet ved informationen bruges kun efter kl. 15:00 til afhentning af hjælpemidler, da det er portørernes rum til opbevaring af personlige ejendele.
  • To ud af tre afdelinger i hjemmeplejen, som vi har spurgt, finder ikke problemet relevant. En af afdelingerne oplever dog, at 50% af gangene mangler hjælpemidlerne, at komme med patienten hjem. Der bliver dog ikke specificeres hvilke hjælpemidler der er tale om.  Den samme afdeling foreslår bedre tværfaglig kontakt mellem sygehus og hjemmeplejen. Dette er med henblik på bedre viden om, hvilke hjælpemidler der er brug for i hjemmet inden patienten hjemsendes.
  • Både sygeplejersker og ergoterapeuter giver udtryk for, at det ville være nemmere med et fælles rum til hjælpemidler udenfor terapien, eller at sygeplejersker har adgang til terapien efter kl. 15:00.
  • Der findes ingen huskeliste på afdelingen, sygeplejersker skriver ofte listerne i hånden.
  • Det overordnede ansvar for, at hjælpemidlerne kommer med patienterne hjem, ligger hos sygeplejerskerne, derfor er det også afdeling 107 og 108 der betaler.
  • Problemet med eftersendelse af hjælpemidler sker ugentligt, og der er et ønske om at dette problem skal løses.
  • Patienterne føler, at de får god information omkring de hjælpemidler, som de skal have med hjem.  Patienterne kan ikke garantere om de husker hjælpemidlerne ved udskrivelsen. [9]


Analyse og konklusion:
Ud fra den viden vi har fået fra vores research, finder vi det meget interessant, at NT ikke har kapacitet til at transportere hjælpemidler hjem sammen med patienter. Når NT bestiller en taxa til en patient, tager chaufførerne højde for den information de får om patientens hjælpemidler. Men deres taxaer er ikke designet til at transportere de mange hjælpemidler, specielt ikke når der også skal være plads til en eller flere patienter. Det vil sige, at fejlen oftest opstår på grund af pladsmangel, og ikke misforståelser eller glemsomhed.
Vi kan konkludere, at fejlen vil blive ved med at opstå, så længe NT bruges til at transportere hjælpemidlerne. Vi finder det derfor relevant, at fremlægge ovenstående som den egentlige årsag til problemstillingen.
Vi kan dog ud fra vores telefoninterview med kørselskontoret forstå, at der er et ønske om en aftale mellem afdeling 107 og 108, kørselskontoret og hjælpemiddelcentralen.


Ud over NT’s manglende kapacitet til at transportere hjælpemidler, ses det som en udfordring at hjælpemidlerne kan afhentes to forskellige steder. Der er allerede store hjælpemidler til rådighed for patienterne på afdelingen, så ergoterapeuterne må ikke aflevere de store hjælpemidler hos patienterne, pga. pladsmangel og brandsikkerhed. I stedet skal patienterne afhente hjælpemidlerne i ergoterapien, som lukker kl.15:00. Hvis patienterne ved, at de bliver hentet efter kl. 15:00, kan der laves en aftale med ergoterapeuterne om afhentning af hjælpemidlerne i informationen. Bliver patienterne derimod forsinket (så de bliver hentet efter kl.15:00), uden at ergoterapeuterne bliver informeret herom, kan de ikke få deres hjælpemidler før dagen efter.
Vi kan derfor også konkludere, at tilfælde med eftersendelse stadig kan forekomme, hvis ikke ergoterapien bliver informeret om forsinkelse. Både ergoterapeuter og sygeplejersker udtrykker behov for et fælles og fast rum til hjælpemidler udenfor terapien, så der ikke er den forvirring omkring hvor og hvornår hjælpemidlerne kan afhentes.


Som det ser ud nu, skal mange patienter selv sørge for at huske alle deres hjælpemidler ved udskrivelsen. Der er meget at huske på ved en udskrivelse, specielt i en alder af 75 år og opefter. Der findes ikke en generel huskeliste på afdelingen. Sygeplejerskerne skriver selv lister i hånden, hver gang de har behov for det, og det samme (kan vi kun gå ud fra) gælder patienterne.


I forbindelse med hjemmeplejen er det kun den ene, ud af de tre afdelinger vi spurgte, som oplever problemet med manglende hjælpemidler. Vi har valgt ikke at fokusere på dette problem, da vi mener det er en anden problemstilling end den vi står med. Her er det et spørgsmål om, at patienterne ikke får tildelt nok og/eller korrekte hjælpemidler, i forhold til hvad de har brug for i hjemmet efter udskrivelsen.


Fase 4 - Konceptudvikling og design


Fase 4, er den kreative fase. Her skal vi på baggrund af vores analyse og udbytte af fase 3, komme på idéer og koncepter, som evt. kan hjælpe med problemstillingen.  [10]



Vi har tænkt bredt, men samtidig realistisk i forhold til hvad der kan være muligt, at implementere på Sygehus Vendsyssel, Hjørring.
Vores patientgruppe er omkring 75 år og opefter, og vi vil gerne hjælpe patienterne med, at huske deres personlige ejendele samt hjælpemidler, som de skal have med hjem.
Vi ved fra vores spørgeskema, at der ikke bruges en huskeliste på afdelingen. Vi mener det  kan være relevant med en huskeseddel, som kan bruges af både sygeplejersker, patienter og pårørende.
Vi vil også gerne arbejde med et forslag om et fælles rum til hjælpemidler, udenfor ergoterapien. Der er en del forvirring omkring hvor og hvornår man kan hente hjælpemidlerne,  da der er to forskellige afhentningsområder. Ved et fælles rum til hjælpemidler udenfor terapien, skal man ikke tænke på tidspunkt for afhentning, og det vil virke mere overskueligt for sundhedspersonale, taxachauffører, patienter og pårørende.
Ud fra vores analyse ved vi, at NT ikke har kapacitet til, at medbringe store hjælpemidler, så derfor arbejder vi også med et forslag om, at bruge et andet firma til levering af hjælpemidlerne, evt. hjælpemiddelcentralen i Hjørring kommune.


Som en fastlagt studieaktivitet på modul 5, har vi en kommunikationsøvelse som består af en video på max 15 minutter. Vi har tænkt os, at inkorporere dette som et værktøj i vores arbejdsproces, og bruge vores video som et scenarie. I dette scenarie vil vi forsøge, at vise brugen af en huskeliste, og hvor nemt man kan miste tråden hvis man bliver afbrudt. Vi vil også gerne afprøve vores teori om hvorledes en huskeliste vil kunne implementeres i en udskrivningsproces.


Fase 5 - Test og prototyping.


Dette er den sidste fase inden idéer og produkter implementeres i praktikken. Det er i denne fase idéer og produkter testes, så man er sikker på, at de understøtter brugerens uudtalte behov, og har det nødvendige kvalitetsniveau, inden der bruges midler på den endelige implementering.  [11]

Vi er klar over, at vi desværre ikke har mulighed for at teste vores idéer og forslag, da tidsrammen for selve projektet ikke tillader det, men også fordi nogle af vores forslag kræver godkendelse og flere midler end vi har rådighed over. Vi har dog gjort os mange tanker omkring hvordan vores forslag vil kunne hjælpe brugerne, som i vores tilfælde består af sundhedspersonale, chauffører, patienter og pårørende.


Vores forslag om huskelisten kræver ikke den store økonomiske omkostning for afdelingen, og vil derfor være noget afdelingen selv vil kunne teste i praksis. De kan eventuelt tilpasse og forbedre listen, så den passer bedst muligt til deres brug. Vi tror på, at dette produkt vil kunne gavne både sygeplejersker og patienter ved udskrivning, som en god husketeknik.
Forslaget om et fælles rum til hjælpemidler udenfor terapien, er derimod et forslag der kræver godkendelse af højere instanser. Udover det, kræves der en del planlægning, samt et ledigt rum. Vi kan blot håbe, at forslaget vil blive modtaget med åbent sind, da det bliver fremlagt på baggrund af vores samtaler med ergoterapeuter, sygeplejersker, samt NT, der alle har givet udtryk for, at dette forslag ville kunne mindske en del forvirring. 

Samtidig foreslår vi, at afdeling 107 og 108, bruger hjælpemiddelcentralen til udbringning af store hjælpemidler, da vi fra fase 3 har erfaret, at NT ikke har kapaciteten til at fragte andet end patienten og evt en kørestol eller en rollator. Men dette forslag skal afdelingen selv tage op med kørselskontoret, da flere ting spiller ind her, såsom økonomi, samarbejdskontrakter m.m. Vi mener, at en del stress og udgifter vil kunne undgås, hvis denne ændring bliver implementeret. Det er svært at gennemskue hvem der skal tage den endelige beslutning, men hvis man vil vide mere om regionens og kommunens ansvarsfordeling på hjælpemiddel området, kan man klikke på følgende link og læse nærmere [Pri], [Pri - Bilag 1]





















Ingen kommentarer:

Send en kommentar